Kære medlem
Den 12.-13. august er Dansk Svømmeunion i samarbejde med Trekantområdet og Føns Havbane vært ved Danmarks Mesterskaberne og de åbne Nordiske Mesterskaber i åbent-vand svømning i Middelfart, og vi håber meget på at se vores klub på deltagerlisten!
Som medlem af Dansk Svømmeunion er det muligt at deltage i følgende distancer:
3 km. DM holdsvømning mix
3 km. NM masters herre/dame
7,5 km. DM junior herre/dame
10 km. DM senior herre/dame
Der er medaljer til nr. 1, 2 og 3 for begge køn.
Det er første gang nogensinde, at det er muligt at deltage i DM hold i åbent vand, så kom og vær med til at indvie disciplinen og få en ekstraordinær og fed oplevelse sammen med to af dine holdkammerater!
For at deltage i DM, DM junior eller DM masters i åbent vand skal deltageren være medlem af en forening under Dansk Svømmeunion. Godkendte startfællesskaber i svømning anerkendes også ved svømning i åbent vand. Det er således tilladt at stille op til DM for hold med tre svømmere, der er medlemmer af forskellige klubber i et godkendt startfællesskab.
Tilmeldingen koster 225 kr. per distance og foregår via www.openwater.dk
Tilmeldingsfristen er den 4. august 2017
Se den fulde invitation her: Invitation
Link til: MESTERSKABSBESTEMMELSER FOR SVØMNING I ÅBENT VAND