Svømmeordbogen fra H2Odense / Swim Team Odense er din guide til svømmeverdenens begreber, udtryk og udstyr.
Når dit barn begynder til konkurrencesvømning i H2Odense eller Swim Team Odense, bliver du hurtigt mødt af nye ord, begreber og forkortelser. Hvad betyder IM, dryland eller kravtid egentlig? Og hvornår er man børnesvømmer, årgangssvømmer eller junior?
Svømmeordbogen er din guide til at forstå alt fra tekniske træningsudtryk til udstyr og stævneformater. Her finder du forklaringer på de vigtigste begreber inden for svømning – skrevet så både svømmere og forældre kan følge med.
Er du ny i svømmeverdenen, eller har været med i flere sæsoner, kan Svømmeordbogen være en værdifuld hjælp. Uanset om du vil vide mere om kick board, tyvstartssnore, svømmenåle eller hvad vandtid dækker over, så er ordlisten en hjælp til at navigere i svømmehallens sprog og skabe bedre forståelse mellem forældre, børn og trænere. Med Svømmeordbogen får du en overskuelig forklaring på alt det, der ellers kan virke uforståeligt.
Brug svømmeordbogen som opslagsværk og bliv klædt på til at følge med – både til daglig træning og i stævnesæsonen.
| Begreb | Forklaring |
|---|---|
| Aerobt | Konditionstræning med ilt. Bruges ved længere distancer. ”Kondi”, udholdenhed m.m. kært barn har mange navne. Energisystem i muskulaturen som producerer energi gennem forbrænding af mestendels kulhydrater og fedt sammen med ilt (kulhydrat / fedt + ilt giver energi + CO2 + H2O). Det aerobe energisystem har den egenskab, at det kan arbejde i meget lang tid (timer), men kan ikke yde så meget energi per tidsenhed, og bruges typisk ved lange distancer. Det aerobe system arbejder parallelt med det anaerobe system. |
| Aktiv pause | Let svømning mellem øvelser eller efter træning for bedre restitution. En aktivitet som let svømning vil restituere kroppen hurtigere end en stillestående passiv restitution. Dette er fordi, at let svømning øger blodgennemstrømning samt iltog energitilførsel. Det er vigtigt, at der ikke arbejdes så hårdt, at der tilføres affaldsstoffer frem for udvaskning af dem. En puls under 120 vil passe godt for de fleste. |
| Aktivitetsudvalgtet | Et udvalg under Swim Team Odense, som planlægger og afholder sociale og klubstyrkende aktiviteter uden for konkurrence – fx fællesspisning, julehygge, sommerafslutning og ture. Udvalget har fokus på fællesskab, trivsel og klubliv på tværs af årgange og hold. |
| Aldersgruppe | Opdeling af svømmere i forhold til alder. |
| Anaerobt | Hurtig energi uden ilt. Bruges især ved sprint. ”Mælkesyremotoren”. Energisystem i muskulaturen som producerer energi gennem spaltning af kulhydrat (kulhydrat giver energi + laktat(mælkesyre)). Systemet kan producere meget energi per tidsenhed, men er ikke særligt udholdende. Ved maksimalt sprintarbejde vil der være ca. 45 sek. arbejde inden stop. Ved mere moderat arbejde vil det være muligt at arbejde i minutter. Laktat (mælkesyre) ophobes i cellerne, og det opleves som, at man ”syrer til”, og man bliver så træt, at det kan ende med, at der ikke kan arbejdes mere. Det anaerobe system arbejder parallelt med det aerobe system. |
| Ankermand | Den sidste svømmer i en holdkap. |
| Arena | Mærke indenfor konkurrence- og træningsudstyr. |
| Badehætte | Beskytter håret og holder brillerne på plads – klubudgave kan bestilles. Svømmerne bruger badehætte på alle hold – vigtigt at have ekstra med. |
| Balance | At kunne ligge stabilt og strømlinet i vandet – en vigtig grundfærdighed. En grundfærdighed, som betegner kroppens evne til at indtage forskellige positioner i vandet. Det er oftest positioner, hvor kroppen flyder med mindst muligt modstand, er strømlinet og har minimal overflade imod vandet. En dygtig svømmer vil automatisk indtage den gunstigste stilling og svømme med sådanne bevægelser, at kroppen beholder den optimale position i vandet mest muligt. |
| Bane | Angiver længde eller placering i bassinet. Det afgrænsede område som er tildelt den enkelte svømmer. F.eks. bane 1 eller bane 2. |
| Bane 4 | Ofte hurtigste bane i finaler (bedste seedning). |
| Banedommer | Official der bedømmer stilart under løb. De officials som er på siden af bassinet, mens de går frem og tilbage og bedømmer svømningen mens svømmerne svømmer. Ser banedommeren noget ureglementeret rapporteres det til overdommeren og svømmeren kan blive diskvalificeret. |
| Banetove | Tove der adskiller baner og dæmper bølgerne. |
| Banetællere | Kort eller personer der holder styr på antal baner i lange løb fx 800m og 1500m. De store nummererede kort (eller den person der vender disse kort) som bliver brugt når der svømmes fri-løb på 800 meter eller længere. Tællingen opgøres i den modsatte ende af startenden. Numrene på kortene er ulige numre. Det sidste kort kan være en anden farve (rød eller orange) for at tydeliggøre at det er sidste bane der svømmes nu. |
| Bassinkant | Område omkring bassinet – reserveret til officials, trænere og svømmere. Ingen andre end en af Dansk Svømning ”autoriseret” medlem må være på bassinkanten i løbet af en konkurrence. |
| Belastningssystem | System til at beskrive træningsintensitet, fx A1, A2, En1, An1 osv. Kvaliteten på svømningen kan beskrives på mange måder, f.eks. med hastighed, puls eller oplevet hårdhed. Et ofte brugt system har følgende betegnelser: Aerob 1 (A1) Lavintens aerob træning – typisk opvarmning Aerob 2 (A2) Lavintens aerob træning – typisk virkeligt lange distancer Endurance 1 (En 1) Høj aerob træning – anaerob tærskel træning Endurance 2 (En2) Maksimal aerob træning – maksimal iltoptagelse Anaerob 1 (An1) Anaerob træning Anaerob 2 (An2) Maksimal anaerob træning Sprint (Spr) Sprinttræning – typisk korte distancer i maksimal fart. |
| Bensparksøvelser | Øvelser der isolerer benarbejde – typisk med plade. |
| Bevægelse | Handler om svømmetag og benarbejde – altså selve teknikken i vandet. |
| B-finale | Næsthurtigste finaleheat – svømmes før mesterskabsfinalen. Efter de første 6 eller 8 hurtigste svømmere, de næste 6 til 8 svømmere (afhængig af antallet af baner i bassinet) i et indledende/finale stævne som, efter indledende er svømmet, har kvalificeret sig til finalerne. B-finalen er det næsthurtigste heat af finalerne når der er flere finaler. B-finalen bliver afholdt før mesterskabsfinalen. |
| Briller | Se under ”svømmebriller”. |
| Brystsvømning | En af de fire stilarter i konkurrence – svømmes i medley og IM. Brystsvømning bliver svømmet som den anden stilart i medley-holdkap og som den tredje stilart i IM. |
| Butterfly | Det samme som Fly. Konkurrence-stilart – bliver svømmet som den tredje stilart i medley-holdkap og som den første stilart i IM. |
| Børnesvømmer | I konkurrencesvømning betegner "børnesvømmer" de yngste konkurrencesvømmere – typisk piger i alderen 9–10 år og drenge i alderen 10–11 år. Børnesvømmerne udgør de to yngste årgange, før man rykker op i årgangsgruppen. Som børnesvømmer deltager man i begynderstævner og udviklingsstævner med fokus på teknik, tryghed og konkurrenceerfaring. Her handler det ikke kun om tider, men også om at lære at gå til stævne, forstå regler og opbygge glæden ved sporten. Når svømmeren rykker op i årgangsgruppen (fra kalenderåret, hvor piger fylder 11 og drenge 12), bruges betegnelsen ikke længere. |
| Call room | Område hvor svømmere gør sig klar før løb ved større mesterskaber. |
| Cap | Badehætte – vigtigt at have ekstra med. Svømmerne bruger badehætte på alle hold. Badehætten beskytter håret og holder på brillerne. |
| Centerlinje | Usynlig linje fra pande til tæer – hjælper med at holde kroppen lige i vandet. |
| Centersnorkel | Snorkel placeret foran ansigtet – hjælper med tekniktræning. |
| Cirkel seedning | Seedning hvor de hurtigste placeres i de sidste tre heats. En metode at seede svømmere når de deltager i indledende/finale løb. De hurtigste 18 til 24 svømmere er seedet i de sidste tre heats, med den hurtigste svømmer på den inderste bane (bane 4 i et 8-baners bassin) i de sidste tre heat. |
| Clinic | Undervisningsmøde, fx for officials eller trænere. |
| Crawl | Konkurrencestilart – bruges ofte som 'fri' disciplin. Fri bliver svømmet som den fjerde disciplin i medley-holdkap og i Individuel Medley. |
| Danish Open | Et internationalt svømmestævne afholdt i Danmark, hvor både danske og udenlandske elitesvømmere deltager. Danish Open fungerer ofte som kvalifikationsstævne til EM, VM og OL og afvikles typisk i langbane (50 m bassin). |
| Deadline | Sidste dato for tilmelding til stævner. Den dato som tilmeldingerne skal være “datostemplet” på, for at blive accepteret af arrangøren. At overholde deadline garanterer ikke at man er sikret deltagelse til stævnet da mange stævner er fuldt booket flere uger før deadline. At afsende tilmeldingerne før deadline er bedst. |
| Dehudrering | Den unormale udtømning af kropsvæske (vand). Den mest almindelige årsag til at svømmere kramper, hovedpine og generelt at få det dårligt. |
| Dehydrering | Væsketab – kan føre til kramper og hovedpine. |
| Direkte finaler | Løb hvor der kun svømmes indledende heats, og den endelige placering afgøres direkte ud fra svømmernes tider – der afholdes altså ikke separate finaler. |
| Disket | Slang for diskvalificeret – Se "Diskvalifikation". |
| Disklalifikation | DQ/DSQ/DISK - En svømmers opnåede resultat er ikke gyldigt pga. en lovovertrædelse. En DSQ bliver vist ved at en official hæver sin ene arm over hovedet med åben hånd. |
| Diskløb | Ekstra løb for diskvalificerede svømmere i særlige tilfælde. I enkelte stævner (Danske Mesterskaber for Hold) kan en disket svømmer blive sat ind i et diskløb, som ligger i slutningen af et stævneafsnit. |
| Diskvalifikation | Overtrædelse af regler. Ugyldigt resultat pga. regelbrud – tiden tæller ikke. En diskvalificeret svømmer kan ikke placere sig på resultatlisten. |
| Distance | Refererer som regel til de længere løb, typisk 400 m og op. |
| DMK | DM Kortbane - Danmarksmesterskaberne på kortbane (25 meter bassin). Her konkurrerer landets bedste svømmere i alle aldersklasser og discipliner. DMK er en af sæsonens vigtigste nationale begivenheder i dansk konkurrencesvømning. |
| DML | DM Langbane - Danmarksmesterskaberne på langbane (50 meter bassin). Et af de største nationale stævner, hvor Danmarks bedste svømmere konkurrerer, ofte med fokus på udtagelse til internationale mesterskaber som EM, VM og OL. |
| DNF | Did Not Finish – man gennemførte ikke løbet. |
| DNS | Did Not Start - man nåede ikke sit løb. |
| DQ | Disqualified – diskvalificeret. |
| Dragten | Konkurrencedragt – ofte tætsiddende og højtydende. |
| Drikkedunk | Bruges under træning – gerne med fortyndet saft. |
| Dryland | Engelsk udtryk for træning på land – ofte styrke, mobilitet eller reaktionsøvelser. |
| DÅM | Danske ÅrgangsMesterskaber – aldersbestemte mesterskaber. Bemærk, at det er fødselsåret, der afgør ens alder. Ikke, om man helt bogstaveligt har holdt sin 14 år fødselsdag. |
| Efter-seedning | Heat og baner bliver tildelt og offentliggjort efter svømmerne er mødt ind og har frameldt løb (hvis de ønsker dette). |
| Eftertilmelding | Når der bliver accepteret at man kan eftertilmelde på dagen, dvs. Første stvænedag eller en senere stævnedag. |
| Elementskifte | Overgang mellem medie – fx fra kant til vand. En grundfærdighed som betegner overgang fra ét medie til ét andet. Tre eksempler på elementskifte kunne være: 1. Afsæt fra kant betyder en overgang fra kant til vand. 2. Spring er en overgang fra kant til luft til vand. 3. At stå på bunden og gå i gang med at svømme er et elementskifte fra bund til vand. |
| Elitesvømmer / Elite | En elitesvømmer er en svømmer, der træner og konkurrerer på højeste nationale eller internationale niveau. Elitesvømmere findes typisk i junior- og senioralderen og er blandt de hurtigste i deres årgang – ofte med deltagelse i mesterskaber som DM, Danish Open, Nordic Championships, EM, VM og OL. Elitesvømmere: Har som regel opnået kravtider til nationale eller internationale mesterskaber. Træner ofte 8–10 gange om ugen – både i vand og på land (dryland/styrke). Er typisk en del af et talent- eller elitecenter, f.eks. via Team Danmark eller klubber med eliteprofil. Har fokus på kost, restitution, søvn og mentaltræning som en del af hverdagen. Deltager i stævner, hvor hundrededele af et sekund kan være afgørende. Elitesvømmere er rollemodeller i klubben og har ofte en målrettet tilgang til både sport og skole. Der stilles høje krav, men også muligheder for støtte gennem fx sportscollege, sportspsykologer og fysioterapeuter. |
| El-plader / Tidtagningsplader | De flytbare plader (i enden af bassinet) som er forbundet til det automatiske tidtagningssystem i El-Tid. En svømmer skal røre pladen rigtigt for at tiden bliver registreret og bliver official til stævner. |
| El-Tid | Elektronisk tidstagning via trykplader og software ved stævner – mere præcis end manuelle stopure. Systemet har for det meste plader i vandet, bokse på kanten med kabler, knapper til backup-tider, en computer der printer resultaterne for hvert løb. Nogle systemer er forbundet med et scoreboard som viser svømmerne. (Enten med bane-nr. eller med bane-nr. og navn). |
| FINA | Den internationale svømme-organisation, som bl.a. fastsætter reglerne der svømmes efter. |
| FINA point | Et internationalt pointsystem, der sammenligner svømmetider på tværs af køn, distancer og stilarter. 1000 point svarer til verdensrekordniveau, og lavere point angiver relativ præstation i forhold hertil. Bruges ofte ved mesterskaber og ranglister til at identificere bedste præstation på tværs af løb. |
| Finaleplads | Man er videre til finalen (ofte de 8 bedste). |
| Finaler | Sidste heat i en disciplin. |
| Finger paddle | Små håndplader til tekniktræning. |
| Finner | Det samme som Zoomers, korte svømmefødder. Træningsudstyr til ben – bruges ikke i konkurrence. |
| Fly | Det samme som butterfly. Konkurrence-stilart – bliver svømmet som den tredje stilart i medley-holdkap og som den første stilart i IM. |
| Fløjte/Klokke signal | Gives i lange løb (800/1500 m) ved sidste baner. Når der svømmes fri distancerne 800 og 1500 meter bliver der givet signal til svømmeren når denne mangler to baner + 5 meter. Tidtageren på den pågældende bane fløjter eller ringer med en klokke når svømmer svømmer under vendeflagene igen umiddelbart efter vendingen. |
| Forbudt/Illegal | Ulovlig handling som går imod reglerne og derfor kan fører til en diskvalifikation. |
| Fremdrift | Bevægelse gennem vandet via arm- og benarbejde. Fremdrift opstår i armtaget og i benspark i crawl. Der er to forskellige forhold, der generer fremdrift. Dels virker hånd og arm som en pagaj, vandet skubbes bagud og kroppen går tilsvarende fremad (Newton). En fejende bevægelse i side og op – ned i vandet vil genere et tryk, særligt i hånden, der på samme måde, som en propel på et skib eller en vinge på et fly, vil skabe fremdrift (Bernouillies). |
| Fremføring | Armens bevægelse over vandet fra afsluttet tag til nyt armtag. Betegnelse for transport af armen over vandet, efter afslutning af armtaget under vand, frem til isæt og et nyt armtag. Færdighed: Der arbejdes med 4 forskellige grundfærdigheder i svømning: Elementskifte, balance, vejrtrækning og bevægelse. For en god udvikling af svømningen er der nødvendigt at beherske de 4 grundfærdigheder. |
| Fri | Konkurrencestilart – bruges ofte som 'fri' disciplin. Fri bliver svømmet som den fjerde disciplin i medley-holdkap og i Individuel Medley. |
| Funky Trunks | Mærke med farverige badebukser og dragter. |
| HCA Swim Cup | Et stort internationalt svømmestævne i Odense, opkaldt efter H.C. Andersen. HCA Swim Cup samler hvert år danske og udenlandske klubber og er kendt for høj stemning, professionel afvikling og stærkt konkurrencefelt – særligt for børn og unge svømmere. Stævnet kombinerer sportslig seriøsitet med en festlig atmosfære. |
| Heat | Et af flere løb i samme disciplin. Opdeling af løb efter niveau. Under et stævne svømmes der et antal løb (et løb er fx 100 m rygcrawl). Da ikke alle svømmere kan være i vandet på en gang, inddeles løbet i heat. Svømmere inddeles i heat efter den tid de allerede har opnået ved et tidligere stævne, så man som regel svømmer mod nogen, der er nogenlunde på samme niveau som en selv. De langsomste starter, og de hurtigste er i det sidst heat. |
| Heats | Grupper af svømmere i samme disciplin. Alle svømmere tilmeldt til et løb bliver delt op i heats, dvs. en gruppe af svømmere. Resultaterne bliver samlet når alle heats er svømmet til ende. |
| Holdkap | Stafetløb - Et løb hvor 4 svømmere svømmer sammen – fx 4×100 fri og medley. Der findes mange forskellige holdkapper, men de to mest almindelige er 4 x 100 fri og 4 x 100 holdmedley med rækkefølgen ryg, bryst, fly og crawl. Det er ikke samme rækkefølge som IM (individuel medley). |
| Horn ved El-start | Lydenhed til start – bruges ved EL-tid. |
| Hurtigst til langsomst | Seedningsmetode i lange løb. En seedingsmetode som anvendes til de længere løb som bliver afholdt i slutningen af stævneafsnittet. De hurtigste svømmere deltager i første heat, efterfulgt af de næsthurtigste osv. |
| Hypoxi | Træning med reduceret vejrtrækning – udfordrer vejrtrækningskontrol. Træningsmetode som særligt udfordrer vejrtrækningen. Træningen udføres på den måde at vejrtrækningsfrekvensen nedsættes. F.eks. svømmes med vejrtrækning på kun hvert 4. armtag i stedet for på hvert andet. Interval serier: I svømning bruges ofte intervalserier i træningen. For at beskrive aktiviteterne bruges ofte følgende skrivemåder: 4 x 25 25 m svømmes 4 gange 4 x 25 pause 10 sek. 25 m svømmes 4 gange og der holdes 10 sek. pause mellem hver. 5 x (4 x 25 pause 10 sek.) pause 30 sek. Den samme serie svømmes 5 gange med 30 sek. pause mellem hver serie. 5 x (100 let pause 15 sek.+ 4 x 25 pause 10 sek.) pause 30 sek. Samme serie, men der udover er der indlagt 100 m let svømning som efterfølges af en 15 sek. lang pause. |
| Høj albue | Teknik hvor albuen holdes højt under armtag og fremføring. Begreb som bruges i to forskellige armpositioner. Dels ved fremføring af armen i crawl, hvor albuen løftes højt op over vandet, men oftest anvendes begrebet til at beskrive armens stilling i armtaget under vandet, hvor albuen holdes over hånden og bøjes sådan, at armen bliver i en ”C” form ca. den første halvdel af armtaget. |
| IM | Individuel Medley – løb med alle fire stilarter: fly, ryg, bryst og crawl i nævnte rækkefølge. Der skal svømmes lige langt af hver disciplin. |
| Indsvømning | Opvarmning før stævne – vigtig for at forberede kroppen. Indsvømningen kan starte 1-2 timer før stævnestart. Det er vigtigt, at dit barn altid møder op til indsvømning. |
| Interval | Tidsrum til svømning eller pause i et træningspas. |
| Intervalserier | Træning opdelt i gentagelser med pauser – fx 4×25 m. |
| Invitationsstævne | Stævnetype, hvor arrangørklubben inviterer andre klubber til at deltage. |
| Isæt | Når hånden bryder vandoverfladen og starter et nyt armtag. Bruges som betegnelse for overgangen mellem fremføringen af arm og hånd gennem luften til, at hånden og armen bryder overfladen og placeres i position til at lave armtaget under vandet. Kropsposition: Kroppens position i vandet. I de fleste tilfælde vil en horisontal og strømlinet position være den mest hensigtsmæssige. |
| Juniorsvømmer / Junior | En juniorsvømmer er en konkurrencesvømmer, der har passeret årgangsgruppen og nu tilhører junioralderen i dansk svømning. Junioralderen er fastsat af Dansk Svømmeunion og bruges i alle nationale mesterskaber og ranglister. Man bliver juniorsvømmer i det kalenderår, hvor: piger fylder 14 år drenge fylder 15 år Juniorsvømmere deltager i juniorstævner og Danske Juniormesterskaber (DJM), og de træner ofte på højere intensitet og med øget fokus på præstation og specialisering. Det er i junioralderen, at mange svømmere begynder at træne mod elite- og landsholdsniveau. Efter junioralderen rykker man videre som seniorsvømmer, typisk i det år, hvor piger fylder 17 år og drenge fylder 18 år. |
| Kickboard | Det samme som plade, svømmeplade og kickboard. Flydeplade brugt til bensparksøvelser. |
| Klubrekorder | Angiver den hurtigste svømmer i klubbens historie i hvert løb i hver aldersgruppe. |
| Klubtøj | T-shirt og shorts/bukser med klublogo – bruges til stævner. Svømmerne skal møde i klubbens tøj, når de skal til stævne. Det er t-shirt og klubshorts eller klubtræningsbukser med navn og logo. Når svømmerne ikke er i vandet, har de tøjet på. Du kan købe klubbens tøj med navn og klublogo på www.H2Odense.dk under ”Klubtøj STO”. |
| Konkurrencebadebukser | Tætsiddende og strømlinede badebukser, som bruges ved svømmestævner for at minimere vandmodstand og maksimere hastighed. De dækker typisk fra navlen til over knæene og findes i mange modeller og prisklasser. Mange er FINA-godkendte og benyttes af elitesvømmere. |
| Konkurrencebadedragt | En strømlinet badedragt designet til stævner, som reducerer vandmodstand og optimerer præstation. Findes i flere prisklasser og mærker – nogle er FINA-godkendte og bruges af elitesvømmere. Dragten sidder tæt og dækker ofte til over knæ og skuldre. |
| Konkurrenceindløb | Fælles indmarch før finaler – typisk ved mesterskaber. En kvalifikationstid man skal have svømmet et bestemt løb på, for at kunne deltage i et stævne eller løb. Det kan typisk være regionsmesterskaber, østdanske mesterskaber eller danske årgangsmesterskaber. |
| Konkurrenceudvalget | Udvalg under Swim Team Odense, som har ansvar for planlægning og koordinering af konkurrencer, stævnedeltagelse og klubbens overordnede konkurrencestruktur. Udvalget samarbejder med trænere, stævnearrangører og forældre og bidrager til, at klubbens konkurrencesvømmere får de bedste rammer og muligheder. |
| Kortbane | 25 m langt bassin. Alle svømmebassiner på Fyn er 25 m med undtagelse af Svømmehallen Universitetet. |
| Kravstævne | Et lokalt stævne eller en række af stævner hvor en svømmer kan opnå eller forbedre en given tid. |
| Kravtid | En minimumstid, som en svømmer skal have opnået i et specifikt løb for at kunne deltage i udvalgte stævner – fx regionsmesterskaber, østdanske mesterskaber eller danske årgangsmesterskaber. Kravtiderne varierer afhængigt af alder og løb og opdateres løbende af Dansk Svømmeunion. Se aktuelle kravtider på: svoem.org → kravtider |
| Kropsposition | Hvordan kroppen ligger i vandet – helst horisontalt og strømlinet. |
| Lagkage | Medley-holdkap, hvor hver svømmer svømmer en stilart. |
| Landtræning | Det samme som Dryland. Udtryk for træning på land – ofte styrke, mobilitet eller reaktionsøvelser. |
| Langbane | 50 meter bassin. |
| Lapper | Svømmefødder (finner). Se Zoomers. |
| Ledende måldommer og tidtager | Ansvarlig for måling af tider og korrekt målprocedure. |
| Leg | Den del af en holdkap som bliver svømmet af den enkelte svømmer. En enkelt stilart i IM. |
| LiveTiming | Ældre platform til stævnevisning – afløst af Swimify Live nu. |
| Løb | Konkurrencedistance – fx 50 m fri. Til et stævne er der mange forskellige løb. Et løb eller en disciplin kan være 50 m fri, 100 m fri, 200 m ryg m.m. |
| Masters-svømmer / Masters | En masters-svømmer er en voksen svømmer på 25 år eller derover, der deltager i konkurrencer og træning inden for den internationale kategori Masters Swimming. Masters-svømning er opdelt i aldersgrupper med 5-års intervaller, fx: 25–29 år 30–34 år 35–39 år ... og helt op til 90+ år. Kendetegn for masters-svømmere: Træner og konkurrerer frivilligt – mange kombinerer det med job og familie. Deltager i masters-stævner, fx DM Masters, EM Masters og VM Masters. Fokus er både på konkurrence og fællesskab, sundhed og personlig udvikling. Nogle masters-svømmere er tidligere elitesvømmere, mens andre starter som voksne. Masters-svømning er populært i hele verden og giver voksne mulighed for at fortsætte (eller genoptage) svømning på deres egne præmisser – både for sjov, motion og præstation. |
| Mesterskabsfinaler | De hurtigste svømmere fra indledende, som konkurrerer i finalen. Top 6 eller 8 svømmerne (afhængigt af antallet af baner i bassinet) i et indledende/finale stævne, efter indledende er svømmet, som har kvalificeret sig til finale. Det hurtigste heat af finalerne hvis der er flere finaler. |
| Mesterskabsspeaker | Professionel speaker til større stævner. |
| Mesterskabsstævne | Afslutningsstævne på sæsonen – Stævne der bliver afholdt i slutningen af en sæson. Kravtider er sædvanligvis nødvendige for at opnå deltagelse til stævnet. |
| Meter | Måleenheden som angiver hvor langt et bassin er. Langbane er 50 meter og kortbane er 25 meter. |
| Modstand | Vandets modstand mod kroppen – mindskes med god teknik. Modstanden i svømmeretningen er påvirket af kropsformen (Cw), arealet imod vandet og hastigheden i kvadrat. Følge forhold gælder: Modstandskraft = ½ x Cw x areal x hastighed i andre. |
| Mål / Målsætning | Kortsigtede og langsigtede målsætninger som svømmerne stiler efter. |
| Ned af skamlerne | Den kommando der gives af starteren eller overdommeren for at få svømmerne til at gå ned af startskamlerne for at afbryde starten. Er normalt en god indikation på at noget ikke er som det skal være i forbindelse med en start. |
| Nedtrapning | Reduceret træning før vigtige stævner. Tiden inden et vigtigt stævne hvor træningsbelastningen bliver nedsat for at give svømmerne en chance for at hvile sig og komme ovenpå fysisk og psykisk. |
| Negativ split | Anden halvdel af et løb svømmes hurtigere end første. Betegnelse for et skifte i hastighed ved svømning. Det betyder konkret at den anden halvdel af en distance svømmes hurtigere end, hvad den første halvdel blev svømmet på. F.eks. 100 m svømmes på 60 sek. hvor første 50 m svømmes på 31 sek. og anden 50 m svømmes på 29 sek. |
| NTC (Nationalt Træningscenter) | NTC står for Nationalt Træningscenter og er det øverste træningsmiljø for danske elitesvømmere. Det drives af SvømDanmark i samarbejde med Team Danmark og ligger i Ballerup Idrætsby. Her træner de bedste seniorlandsholdssvømmere under ledelse af landstrænerteamet med fokus på internationale mesterskaber som EM, VM og OL. Svømmerne på NTC har adgang til eksperter inden for styrketræning, kost, fysioterapi og sportspsykologi. Optagelse på NTC kræver enten internationale resultater eller potentiale samt godkendelse fra landstrænerteamet. Der lægges vægt på et tæt samarbejde med svømmerens hjemmeklub og tidligere trænere. NTC fungerer som daglig træningsbase for svømmere, der repræsenterer Danmark internationalt og er en central del af landsholdets eliteprogram. |
| Nåletider | Specifikke kravtider fastsat af SvømDanmark, som svømmere skal opnå for at modtage en svømmenål. Hver nål – fx Talentnål, Bronzenål eller Elitenål – har sine egne krav afhængigt af alder, køn og distance. Nåletiderne opdateres årligt og kan findes på SvømDanmarks hjemmeside. De kan også følges i SVØM Stopur-appen. |
| Official | Dommer i svømning. Officials er tidtagere, bane-, vende- og måldommere til svømmestævner – kræver Officialgrunduddannelsen. For at gennemføre et stævne skal der bruges ca. 25-30 officials. De er alle frivillige, og det er derfor vigtigt, at så mange forældre som muligt engagere sig og tager Officialgrunduddannelsen, så det ikke altid er de samme, der skal tage tid eller være dommere. |
| Officialgrunduddannelsen | Uddannelse til forældre som skal hjælpe til stævner. Vi forventer, at mindst én forælder pr. barn i STO er aktivt engageret i klubben. Det betyder bl.a., at man har taget Official Grunduddannelsen (Tidstager, Bane-, Vende-, Måldommer og Stævnefunktioner) og hjælper ved stævner. |
| Omsvøm | Ved et indledende/finale-stævne afholdes der omsvømning, hvis to svømmere opnår præcis samme tid, men der kun er én ledig plads i finalen. Omsvømningen afgør, hvem der går videre. |
| Opdrift | Vandets løftende kraft – afhænger af kropsbygning og lungefylde. En krop nedsænket i vand vil påvirkes af en kraft, som er lige så stor som den mængde vand, kroppen presser til side (Archimedes). Det giver en opdrift, som normalt er centreret ca. ved brystkassen. Da opdriftscentret ligger ved brystkassen og tyngdepunktet ved hoften, vil mange svømmere opleve, at benene synker en del, hvis svømmeren ligger stille i overfladen og bare prøver på at flyde. |
| Opvarmning | Let træning eller svømning før stævne eller træning, hvor kroppen aktiveres og forberedes på belastning. Typisk 5–10 minutters let svømning hjælper det aerobe energisystem i gang og forbedrer kroppens ydeevne. Variation med forskellige stilarter og øvelser giver den bedste effekt og gør kroppen klar til indsats. |
| Overdommer | Øverste dommeransvarlige ved stævner. |
| Pace | Tempo pr. 100 m – ofte brugt i distance-træning. |
| Pace-ur | De elektroniske ure eller store ure med tydelige tal og sekundvisere ophængt i enden eller siden af bassinet så svømmerne kan holde styr på deres tider i opvarmningen eller til træning. |
| Paddles | Håndplader til styrke og teknik. |
| Padler (håndplader/håndpadler) | Små farvede plastic håndplader som svømmere sætter på hænderne til tekniktræning. |
| Pause | Hviletid mellem træningsintervaller – afgør træningsbelastning. I svømning bruges meget intervaltræning. Mellem forskellige deldistancer og serier holdes pause. En pause på under 30 sek. vil sænke hastigheden så meget, at belastningen primært vil blive aerob. Omvendt vil lang pause, som er lige så lang eller mere som selve svømmetiden på korte distancer, give mulighed for at få en anaerob belastning. Det er ofte hensigtsmæssigt at bytte pausetiden til en fast starttid som svarer til ca. pausetiden, da det er lettere at holde styr på svømmetider, antal intervaller og at svømme f.eks. progressivt. |
| Pind | Centersnorkel – bruges i tekniktræning. |
| Plade | Det samme som plade, svømmeplade og kickboard. Flydeplade brugt til bensparksøvelser, til at holde armene stille og hovedet oppe for at isolere træningen til benene. |
| Powerfin | Kraftige svømmefinner (Arena) der bruges til eksplosiv styrke og sprinttræning. |
| PR | Personlig rekord i hver svømmestil og distance. |
| Program | Oversigt over alle heats og løb til stævnet. |
| Programliste | Viser rækkefølge af løb og heats ved stævne, den enkelte svømmer er placeret i. |
| Progressivt | Hver gentagelse i en serie svømmes hurtigere end den forrige. Betegnelse for fartskifte i intervalserier i svømning. For hver deldistance øges farten så at den seneste svømmede deldistance svømmes hurtigere en den forudgående. F.eks. 4 x 50 svømmes progressivt med følgende tider 35 – 34 – 33 – 32 sek. Det er en meget effektiv måde på at lære sig at styre sin fart og belastning i træning. |
| PR-Udvalget | Et udvalg i Swim Team Odense, der har fokus på klubbens synlighed og kommunikation. Udvalget håndterer PR, sociale medier, nyhedsbreve, pressemeddelelser og visuel profil. Formålet er at styrke klubbens image, tiltrække nye medlemmer og skabe opmærksomhed omkring klubbens aktiviteter og resultater. |
| Pull buoy | Flydeelement der holdes mellem benene for at holde dem stille – bruges til armtræning. |
| Puls | Indikator for intensitet – opfører sig anderledes i vand end på land. Pulsen kan ofte bruges til at måle kvaliteten i træningen. Dog optræder pulsen ikke altid på samme måde som på land grundet vandtryk og den liggende kropsposition. Således vil maksimalpulsen i vand typisk være 20 – 40 under maksimalpuls på land. For nogle svømmere vil pulsen nå maksimal svømmeniveau allerede ved halvhøj belastning og på trods af øget belastning ikke blive ved med at stige. Kropspositionen ved målingen er også afgørende for, hvad målingen viser. Tages pulsen ved hvile lige efter svømningen i en lodret position, vil pulsen være højere end under selve svømningen. Det betyder, at der er vigtigt at tage pulsen på samme måde altid for at kunne forholde sig til pulsudviklingen. Restitution: Passiv eller aktiv pause, ernæring, søvn og andre aktiviteter vil påvirke træningseffekten. Ved hård træning vil kvaliteten på restitutionen være en meget vigtig faktor for stor træningseffekt (Se også aktiv pause). |
| Recovery | Restitution – øvelser, søvn, mad og nedvarmning. |
| Reserve | I et indledende/finale stævne, efter finalisterne er fundet, er de to hurtigste udover finalisterne reserver. Den hurtigste af de to er førstereserve, og den anden er anden-reserve. Hvis en finalist ikke kan deltager overtager reserven pladsen i finalen. |
| Restitution | Tid til at komme sig – aktivt eller passivt. |
| Rygcrawl | En af de fire stilarter i konkurrence, svømmes på ryggen. Rygcrawl bliver svømmet som den første stilart i medley-holdkap og som den anden stilart i IM. |
| Rygstartsbøjle (Backstroke ledge) | Udstyr til rygstart – giver stabilt afsæt ved konkurrencer. |
| Seedning | Placering af svømmere i heat og bane efter tid – hurtigste i midten. |
| Seniorsvømmer / Senior | En seniorsvømmer er en konkurrencesvømmer, der har afsluttet junioralderen og nu tilhører den ældste alderskategori i dansk og international svømning. Man bliver seniorsvømmer i det kalenderår, hvor: piger fylder 17 år drenge fylder 18 år Som seniorsvømmer konkurrerer man i åbne stævner, hvor der ikke længere skelnes mellem alder, og hvor præstationerne typisk er på højeste niveau. Seniorsvømmere deltager i DM Senior, Danish Open, internationale mesterskaber og – for de dygtigste – EM, VM og OL. Træningen for seniorsvømmere er ofte meget krævende med stor volumen og høj intensitet. Der arbejdes målrettet med teknik, fysisk kapacitet og mentale færdigheder – og mange kombinerer sporten med enten ungdomsuddannelse eller Team Danmark-forløb. Seniorkategorien er også den, hvor man kan fortsætte svømmekarrieren på elite-, universitets- eller master-niveau. |
| Skamler | Startplatformen bag hver bane – bruges til afsæt ved løbsstart. Den mindste vanddybde ved brug af startskamler er 4 (amr.) fod. Startskamler har et hav af forskellige udforminger og kan være både permanente og flytbare. |
| Skuldervarmer | Øvelser på land med elastikker el. vægte før træning/løb. |
| Slutresultat | Endelige og kontrollerede resultater. |
| Slæbeskærm (Faldskærm) | Træningsudstyr der giver modstand – fastgøres bag svømmeren. |
| Speaker | Informerer publikum og svømmere under stævner. |
| Speedo | Mærke indenfor konkurrence- og træningsudstyr. |
| Split | Delafsnit af et løb hvor der tages tid. |
| Splittid | Tid pr. delafstand i et løb – fx hver 25 m eller pr. svømmer i holdkap. |
| Sponsorstævne | Et svømmestævne hvor svømmerne samler penge ind til klubben ved at få sponsorer til at støtte med et fast beløb pr. meter eller løb, de gennemfører. Ofte kaldet Swim-a-thon. |
| Sponsorudvalget | Udvalg i Swim Team Odense med ansvar for at finde, kontakte og vedligeholde samarbejder med sponsorer. Udvalget arbejder med at skaffe støtte til stævner, klubtøj, udstyr og særlige aktiviteter og sikrer økonomisk opbakning til klubbens udvikling og events som fx HCA Swim Cup. |
| Sprint | Kort og intensiv svømning – høj fart, kort varighed fx 25 m, 50 m. Hurtig svømning hvor særligt det anaerobe energisystem udfordres. Sprint kræver meget høj fart og svømmes derfor oftest på korte distancer såsom 25 – 50 – 75 og 100 m. Sprintsvømning på meget korte distancer i op til ca. 10 sek. vil have en alaktasid anaerob belastning (”Kreatinfosfattræning”). Strømlinet: En kropsposition i svømning, som giver så lidt modstand som muligt. Modstanden afhænger af arealet imod vandet; f.eks. skulderbredden, en form som tillader vandet at passere uden, at retningen brydes så voldsomt at, der opstår turbulens, som er vand der hvirvler. Turbulent strømning opstår let bag ved fødderne i crawl. Modstanden er også påvirket af svømmehastigheden, endda i kvadrat. |
| Start | Begyndelsen på et løb – med startspring eller rygstart. |
| Starter | Den official som styrer startsignalet, og som sikrer at alle svømmere har en fair start ved stævner. |
| Startliste | En liste over alle svømmere tilmeldt et stævne, hvor man kan se, hvilke løb og heats de deltager i – dog uden banetildeling. Startlisten bliver ofte offentliggjort nogle dage før stævnet og viser, hvem der er tilmeldt de forskellige løb. På selve stævnedagen suppleres startlisten af programlisten, som også inkluderer banefordeling og dermed udgør det endelige program. |
| Startskamler | Startplatformen bag hver bane – bruges til afsæt ved løbsstart. Den mindste vanddybde ved brug af startskamler er 4 (amr.) fod. Startskamler har et hav af forskellige udforminger og kan være både permanente og flytbare. |
| Startskammel | Platform svømmeren starter fra – også kaldet skammel. |
| Stilart | En af de fire konkurrence-stilarter - Butterfly, Rygcrawl, Brystsvømning, Fri/Crawl. |
| Streamline | Den undervandssvømning, svømmerne foretager, inden de kommer op for at trække vejret første gang efter start eller vending. Svømmerne forsøger her at gøre sig så lange og strømlinede som muligt. |
| Streamline breakout | Overgangen fra undervandssvømning til aktiv svømning. |
| Strømlinet | Kropsstilling der giver mindst mulig modstand i vandet. |
| Stævne / Svømmestævne | En organiseret konkurrence, hvor svømmere deltager i forskellige løb og distancer – individuelt eller i holdkap. Placering afgøres ud fra opnåede tider. |
| Stævnedragt | Fælles betegnelse for konkurrencebadedragt eller konkurrencebadebukser, som bruges ved stævner. Dragten er designet til at give minimal vandmodstand og optimal pasform – og anvendes kun til konkurrencer, ikke daglig træning. |
| Stævneleder / Stævneansvarlig | Den official som er ansvarlig for stævnet. Den person der holder styr på ”det tørre” til et stævne. |
| Stævnesekretær | Administrerer startlister, tider og resultater. |
| Stævneudvalget | Udvalg under Swim Team Odense, der har ansvar for at planlægge og afvikle klubbens egne stævner. Udvalget koordinerer praktiske opgaver som officials, tidtagning, startlister og forplejning og sikrer, at både deltagere og tilskuere får en god oplevelse. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med frivillige og trænere. |
| svoem.org | SvømDanmarks officielle hjemmeside. Her findes information om stævner, kravtider, licenser, uddannelse af trænere og officials, samt nyheder og regler inden for dansk svømmesport. Siden fungerer som samlingspunkt for både klubber, svømmere, trænere og forældre. |
| Svøm Danmark | Den officielle organisation for dansk svømmesport – tidligere kendt som Dansk Svømmeunion. SvømDanmark varetager alt fra bredde- og eliteudvikling til stævneadministration, licenser, uddannelse af officials og udvikling af klubber. Organisationen står bag nationale mesterskaber, talentudviklingsprogrammer og repræsenterer Danmark internationalt i samarbejde med FINA og LEN. |
| SVØM stopur | SvømDanmarks officielle app til svømmere, trænere og forældre. Her kan man følge svømmeres resultater, udvikling, bedste tider, kravtider og ranglisteplaceringer. Appen samler data for alle svømmere med licens i Danmark og er et uundværligt redskab til at holde styr på præstationer og målsætninger. |
| SVØM udviklingspoint | Udviklingspoint er et system, som SvømDanmark anvender til at måle og følge svømmeres udvikling over tid. Pointene tildeles på baggrund af svømmerens præstationer i løb, og de gør det muligt at sammenligne præstationer på tværs af alder, køn og discipliner. Formålet med udviklingspoint er at motivere svømmere og give trænere et redskab til at vurdere progression. Pointene bruges bl.a. til udtagelser til udviklingssamlinger, talentudvikling og vurdering af potentiale på tværs af klubber og årgange. |
| Svømmearter | Crawl, ryg, bryst, fly – de fire konkurrencestilarter. De fire svømmestilarter er fri (oftest crawl), rygcrawl (ryg), brystsvømning (bryst) og butterfly (fly). I fri kan svømmeren vælge hvilken som helst stilart, og her vælger man som regel crawl, da det er den hurtigste svømmeart. I individuel medley – IM – svømmer man alle fire stilarter i følgende rækkefølge: fly, ryg, bryst og crawl. |
| Svømmebriller | Briller til svømning. Briller der bruges til at svømme med, bl.a. for at undgå at øjnene bliver irriteret af klor i vandet. Skal sidde godt og holde vand ude – gerne ekstra par til stævner, hvis elastikken skulle springe eller brillerne gå i stykker. |
| Svømmefødder | Svømmefødder (finner). Se Zoomers. |
| Svømmelicens | En svømmelicens er et personligt medlemskab under SvømDanmark, som er nødvendigt for at kunne deltage i officielle stævner i Danmark. Licensen registrerer svømmerens resultater, nåle, kravtider og ranglisteplaceringer. Den aktiveres én gang om året af klubben og er forudsætningen for, at svømmeren kan fremgå i officielle programmer og resultatlister. |
| Svømmenet | Netpose til opbevaring og transport af vådt udstyr. |
| Svømmenåle | "Et nålesystem baseret på opnåede kravtider fastsat af SvømDanmark (tidl. Dansk Svømmeunion). Svømmere kan opnå nåle som f.eks. Talentnål, Flippernål, Bronzenål, Delfinnål, Sølvnål, Guldnål og Elitenål – ofte med ekstra udmærkelser i form af sløjfer eller stjerner ved gentagne præstationer. Kravtiderne opdateres årligt og træder i kraft 1. september. De offentliggøres på svoem.org. I appen SVØM Stopur kan du følge med i dit barns tider og se, hvilke nåle der er opnået. Svømmenåle fungerer som en motiverende anerkendelse af svømmerens udvikling." |
| Svømmeplade | Det samme som plade, svømmeplade og kickboard. Flydeplade brugt til bensparksøvelser. |
| Svømmespecialisten.dk | Leverandør af svømmeudstyr – klubrabat med kode. |
| Svømmetaske | Taske til svømmeudstyr – ofte med rum til vådt/tørt. |
| Svømmetider.dk | Den officielle danske database for svømmere, klubber og stævner. Her kan man finde alt fra svømmetider og personlige rekorder til oplysninger om kommende og tidligere stævner, inkl. startlister, tidsplaner og officiallister. |
| Svømmetårn | Siden giver mulighed for at følge både egen og andres udvikling – et vigtigt værktøj for svømmere, forældre og trænere. De fleste funktioner kan tilgås uden login; kun trænere og klubansvarlige har brug for adgangskode. |
| Sweeps | "Fejende bevægelser i armtag – skaber fremdrift. Betegnelse for de halvcirkulære, fejende bevægelser, som hånd og arm laver under vandet, og som genererer fremdrift ved svømning. Armtaget kan, i crawl, deles op i 3 forskellige ”sweeps”. Ned ”sweep”, som er ca. den første tredjedel af armtaget, placerer hånden og armen i en position, hvor der er muligt at generere fremdrift. Den mellemste tredjedel kaldes for ind ”sweep”, og her opstår fremdrift, når hånden bevæger sig ind under kroppen. Den sidste del er op ”sweep”, som afslutter armtaget og bevæger sig bagud og opad imod overfladen. Den sidste del er den klart den mest effektive del, hvad angår fremdrift i crawl, og der er her vigtigt med stor længde bagud og tryk i håndfladen for effektiv fremdrift i armtaget. Et accelererende armtag under vandet vil generere optimal fremdrift." |
| Swimify Live | Livevisning af stævner – tider og resultater online. Har erstattet LiveTimimg. |
| Swimify Meet Manager | Software til stævneafvikling og resultater. |
| Sæt | En serie af øvelser/længder, fx "10x100 crawl". |
| Teknikøvelse | En øvelse hvor man forsøger at rette fejl i svømmeteknikken eller at overdrive et bestemt aspekt af stilen. |
| Tempo | Farten en svømmer holder – måles typisk i sekunder pr. 50 eller 100 m. |
| Temposkifte | Skift mellem høj og lav fart – træner teknik og kondition. Gennem at skiftevis svømme med lavere og højere hastighed vil både det aerobe, såvel som det anaerobe energisystem, udfordres. Nervesystemet vil også udfordres, så svømmeren bliver bedre til at svømme i et ønsket tempo. |
| Testpas | Træning med fokus på at måle tider og fremgang. |
| Tidtager | Officials der sidder bag startskamlerne, som er ansvarlige for stopur-tider og back-uptider til den elektroniske tidtagningssystem til El-Tid. |
| Tilmelding | En svømmer eller holds tilmelding til et stævne. |
| Tilmeldingsgebyr | Betaling pr. løb til stævne. |
| Tilmeldingsgrænse | Begrænsning på antal deltagere i et stævne. De fleste stævner har en øvre grænse for hvor mange svømmere der kan tilmeldes, eller en tidsgrænse som ikke kan overskrides. Når en tilmeldingsgrænse er nået bliver stævnet meldt udsolgt og alle andre tilmeldinger returneres. |
| Tilmeldingskontaktperson | Person som håndterer tilmeldinger i klubben. Arrangørklubbens udpegede person som er ansvarlig for at modtage og sikre at tilmeldingerne har overholdt deadline. |
| Tilmeldingstid | Den tid der anvendes når svømmerne tilmeldes til et stævne. Disse tider skal svømmeren have svømmet ved en tidligere lejlighed. |
| Tommelfinger-crawl | Oslash;velse hvor tommelfingeren rører armhulen – til restitution. En form for crawl, der bruges som smidighedstræning og aktiv restitution. I fremføringen løftes skulderleddet så meget, at det er muligt at røre armhulen med tommelfingeren. |
| Topning | Træningsbelastning reduceres før vigtigt stævne for optimal præstation. Topning er tiden inden et vigtigt stævne, hvor træningsbelastningen nedsættes for at give svømmeren chance for at hvile sig og komme ovenpå fysisk såvel som psykisk. |
| Træning | De planlagte træningspas svømmerne deltager i med deres hold eller klub. |
| Træningsdragt | Almindelig badedragt/badebukser til daglig træning. |
| Træningselastik | Elastik til styrkeøvelser og opvarmning. |
| Tyngdepunkt | "Kroppens vægtcenter – påvirker opdrift. Dét punkt, hvor kroppens samlede vægt er centreret. Tyngden vil trække kroppen nedad og modvirke opdriften. Tyngdepunktet er ikke helt fikseret, det afhænger også af, hvor arme, ben og andre kropsdele er placeret. Oftest ligger tyngdepunktet placeret på en svømmer ca. ved hoften." |
| TYR | Mærke indenfor konkurrence- og træningsudstyr. |
| Tyvstart | Start før signal – medfører diskvalifikation. Når en svømmer sætter af fra startskamlen før pistolen eller el-starten har lydt. En tyvstart vil diskvalificere en svømmer eller en holdkap, dog kan starteren eller dommeren omstøde dommen om tyvstart pga. uregelmæssige omstændigheder. |
| Tyvstart (holdkap) | Når den 2., 3. eller 4. svømmer tyvstarter i en holdkap. Se mere under "Tyvstart". |
| Tyvstartsnor | Et reb, der hænger på tværs af bassinet cirka 15 meter fra startenden, og som kan sænkes ned i vandet ved omstart. Rebet bruges til at stoppe svømmere, der er startet før startsignalet. Tyvstartsnoren aktiveres af overdommeren, hvis en tyvstart vurderes, og svømmerne stopper op, når de når snoren i vandet. |
| Udholdenhed | Se under ”aerobt”. |
| Udsvøm | Let, aktiv svømning efter et løb eller træning, som hjælper kroppen med at restituere. Udsvømning mindsker træningsømhed, stivhed og fremmer restitution. Ved stævner kaldes det også ”nedkøling”, og udføres hvis der er tid og plads i bassinet. Valgfrit: Et træningspas eller en øvelse hvor svømmeren selv vælger, hvad der skal svømmes – uden faste rammer eller stilartsvalg. |
| Udsvømning | Let, aktiv svømning efter et løb eller træning, som hjælper kroppen med at restituere. Udsvømning mindsker træningsømhed, stivhed og fremmer restitution. Ved stævner kaldes det også ”nedkøling”, og udføres hvis der er tid og plads i bassinet. Valgfrit: Et træningspas eller en øvelse hvor svømmeren selv vælger, hvad der skal svømmes – uden faste rammer eller stilartsvalg. |
| Udv. Point (Udviklingspoint) | Pointtildeling brugt i børne- og årgangsstævner for at vurdere svømmerens udvikling. Pointene beregnes ud fra forbedring af egne tider og bruges ofte til at motivere svømmere og måle fremgang, snarere end kun placering. |
| Udviklingsmæssig | En klassificering af et stævne eller konkurrence der normalt bliver afholdt tidligt i sæsonen. Formålet er at lade svømmere på alle niveauer konkurrere i et trygt miljø. |
| Underwater kicks | Delfinspark under vand efter afsæt – bruges især i fly og ryg. |
| Uofficiel tid | Tiden der vises på tidstavlen eller som bliver annonceret af speaker. Tiden forbliver uofficiel indtil den er erklæret officiel af en overdommer, ved at overdommeren godkender løbet. |
| Valgfrit | Du vælger selv hvilken stilart eller øvelse du laver. |
| Vandtid | Begrebet dækker både over den samlede træningstid i vandet og det specifikke tidspunkt, hvor en svømmer skal træne i svømmebassinet. Vandtid er vigtig for planlægning af træningsmængde, teknikudvikling og restitution, og bruges ofte af trænere til at styre belastning og progression. |
| Vejrtrækning | Grundfærdighed – handler om teknik, rytme og timing. En grundfærdighed som betegner forskellige måder at trække vejr på, men også det at have mund og næse i overfladen og under vandet i forskellige positioner, at kunne beherske indblæsning, udblæsning samt det at holde vejret. Vejrtrækningsrytmen i crawl vil typisk ske ved hvert andet armtag, til den ene side, eller hver tredje armtag til begge sider. Ved vejrtrækning på hver andet armtag vil forsyningen af ilt være så stor som mulig, og rytmen bruges ofte på længere distancer, hvor ilttilførslen er vigtig. Ved vejrtrækning på hver tredje armtag vil opdriften være større, da man flyder bedre med fyldte lunger, hvilket giver mindre modstand. Vejrtrækning på hver tredje armtag vil også give bedre overblik og mulighed for at orientere sig, særligt godt ved åben vand svømning. Der er hensigtsmæssigt at blæse helt ud lige før ny indblæsning, så ventilationen bliver så stor som muligt, samt at holde vejret mest muligt mellem ventileringerne for at opnå så stor opdrift som muligt. |
| Vendeflag | Flag som hænger på tværs af bassinet, 5 m før bassinkant i hver ende for at fortælle rygsvømmerne, at det snart er tid til at vende. |
| Vendetavle / Omgangstæller | De store nummererede kort som bliver brugt, når der svømmes fri-løb på 800 meter eller længere. Tællingen opgøres i den modsatte ende af startenden. Numrene på kortene er ulige numre. Det sidste kort kan være en anden farve (rød eller orange) for at tydeliggøre at det er sidste bane der svømmes nu. |
| Vending | Overgang fra én baneretning til den anden – vigtig teknisk del af løbet. |
| Vest Børn medleystævne | Et stævne målrettet yngre svømmere i Vestdanmark med fokus på medley-disciplinen (IM: butterfly, ryg, bryst og crawl). Stævnet giver børn mulighed for at prøve kræfter med alle fire stilarter i én samlet konkurrence og styrker teknisk alsidighed i en tryg ramme. |
| VÅM | Vestdanske Årgangsmesterskaber. |
| Zoomers | Korte svømmefødder (svømmefinner) til teknik og styrke. Bemærk, det er ikke det samme som svømmefødder, der bruges af dykkere. |
| Øst Børn medleystævne | Et medleystævne for børnesvømmere i Østdanmark, hvor deltagerne konkurrerer i Individuel Medley (IM) og prøver kræfter med alle fire svømmearter: butterfly, ryg, bryst og crawl. Stævnet fokuserer på teknisk udvikling og alsidighed i en lærerig og motiverende konkurrencesituation. |
| ØÅM | Østdanske Årgangsmesterskaber. |
| Årgangssvømmer / Årgang | En årgangssvømmer er en konkurrencesvømmer, der har passeret børnesvømmeralderen og nu tilhører de officielle aldersinddelte grupper i dansk konkurrencesvømning. Svømmere inddeles i årgangsgrupper ud fra deres fødselsår, så de konkurrerer mod jævnaldrende. Denne aldersinddeling bruges især ved større stævner og mesterskaber – som f.eks. Østdanske/Vestdanske Mesterskaber og Danske Årgangsmesterskaber (DÅM). En samlet oversigt over årgangsgrupper findes på Dansk Svømmeunions hjemmeside. Man bliver årgangssvømmer i det kalenderår, hvor: piger fylder 11 år drenge fylder 12 år I denne fase begynder svømmeren typisk at træne mere struktureret og målrettet – med fokus på teknik, udholdenhed og alle fire svømmearter. Årgangsperioden varer normalt 2–4 år, hvorefter svømmeren rykker videre til juniorgruppen. |
