Kære alle.
Endelig kom dagen og ugen, hvor vi alle skal i vandet igen.
Derfor kommer her lige 3 gode råd - som kan hjælpe os alle med at afholde en god opstart sammen i svømmehallerne
1. HAV TÅLMODIGHED OG FIND SMILET FREM
- Der kan være ekstra pres på især omklædning og tilskuerpladser
- Pak derfor tålmodigheden med i tasken og tag det hele med et smil
- Vi forsøger så godt vi kan at sikre en god opstart for alle - men det kræver ofte lige en uge eller to at komme ind i “rutinen”
2. FORBERED JER HJEMMEFRA
- Læs op på den infomail, der er jer tilsendt via conventus
- Læs op på eventuelle corona restriktioner på hjemmesiden
- Tjek en ekstra gang, hvilket hold I er tilmeldt
- Har I børn der skal til svømning, så gennemgå med dem, hvordan man går i omklædningen og hvilke generelle regler der er for at være i svømmehallen. Så er de dét mere trygge og klar til en god opstart
3. GLÆD JER
- Det vigtigste råd herfra er at I selvfølgelig skal glæde jer!
- Til at komme i vandet, til at møde jeres hold og træner og til at lære en masse nye færdigheder og have det sjovt imens
Hav en skøn opstartsuge - vi glæder os til at tage imod jer i hallerne!
De bedste hilsner fra H2Odense