Vores Kunstsvømningsafdeling (tidligere kaldt Synkronsvømning), gør det for tiden rigtig godt og er i stor vækst! Vi har dog mulighed for at have endnu flere til at lære at danse under og over vandet og derfor har du modtaget denne invitation til en prøvetræning.

Det vigtigste er, at du elsker at bevæge dig i vandet, kan dykke og svømme mindst en bane. Vi søger primært piger i alderen 8-14 år, men drenge er også velkommen.

Til prøvetræningen vil du skulle vise, at du kan svømme 25 meter med hoved over vand, tør dykke ned på bunden. kan slå en kolbøtte og vi kan se at arme og ben kan arbejde uafhængigt af hinanden. 

Hvad er Kunstsvømning?

Det er figurer i vandet med hoved under vandet, hvor man bruger skodninger med armene for at holde sig højt i vandet.
Det er benbevægelser til at holde armene over vand.
Det er at danse og svømme til musik, hvor man bruger figurer og arme for at danse og svømme noget smukt i takt til hinanden og musikken.

Træneren og svømmernes forældre er alle med til at skabe gode sociale rammer omkring holdet, så det at være kunstsvømmer i H2Odense, er mere end blot at svømme i bassinet hver uge. Det skal nemlig være sjovt, og svømmerne skal hygge sig til træning, stævner og til vores andre sociale arrangementer.

Så HUSK det allervigtigste for at være i Kunstsvømningsafdelingen er, at du kan lide at opholde dig i vand, elsker at dykke og har lyst til at lære at blive en dygtigt vand-danser.

Tilmeldingsfrist: 4. december 2018 kl 12.00, og vi har maksimalt 40 pladser som blvier fordelt efter først til mølle. Efter tilmeldingsfristen sender vi yderligere informationer ud til de tilmeldte.

Sted: Universitetssvømmehal, Campusvej 55, 5230 Odense

Tid: 7 December 2018 kl 1630-1730 i det midterste bassin (adgang til svømmehallen sker gennem omklædningsrummet)

Tilmelding her:

Vi glæder os til at se jer!

© H2Odense 2019