Kunstsvømning er en sjov og anderledes sport, som mest af alt minder om ballet i vandet.

For at blive en god kunstsvømmer skal man kunne svømme stabilt, kunne lide at være meget under vandet og syntes at det er fedt at bevæge sig anderledes i vandet.

Når man dyrker kunstsvømning, så træner vi smidighed, styrke og udholdenhed. Svømmerne får lært alle fire svømmearter, en masse måder at skodde på (som er den måde en kunstsvømmer holder sig oppe og bevæger sig på) og at bevæge sig yndefuldt i vandet. Det er en krævende sport, hvor man både arbejder individuelt og sammen.

Vi optager svømmere helt ned til 7-8 års alderen, dog kræver det, at de har en vis form for disciplin.

Til mange af træningsgangene er alle kunstsvømmerne i vandet samtidigt, så der aldersmæssigt ligger piger (ja, desværre ingen drenge om end de er velkomne) i alderen 10-25 år og fra begyndere til Danmarksmestre. Dette kræver at alle kan arbejde sammen og på den måde integrerer vi pigerne. Dette er nødvendigt, da vi er en lille sport, med få svømmere på hvert alderstrin og niveau. Tillige gør vi det også for at de dygtigste får træningstider nok, så de kan dygtiggøre sig og være inspirationskilder for de nye og yngre piger.

Vi konkurrerer regionalt, nationalt og de dygtigste piger tilbydes ca hver andet år en konkurrence i udlandet. Vi deltager i træningslejr for alle på nationalt plan. Disse aktiviteter ligger i vinterhalvåret.

 

Du kan finde træningstider for holdene på kunstsvømning (Synkro) under holdinformation og tilmelding, hvor du også kan tilmelde dig hold. 

 

 

© H2Odense 2023