Kære alle. 

Vi er meget opmærksomme på at I venter spændt på, hvad udmeldingen bliver for vores genåbning. Det forstår vi godt - og vi har ikke ønsket at holde jer uinformeret længere end nødvendigt. Men fordi forhandlingerne omhandlende restriktioner for indendørs svømmehaller/svømmeaktiviteter fortsat ikke er på plads mellem Regeringen og Dansk Svømmeunion, kan vi ikke se det muligt at åbne op som ellers håbet imorgen d. 21. april.


Derfor har vi valgt at udskyde genåbningen af alle svømmeaktiviteter i svømmehallerne til på mandag d. 26. april.

Inden mandag middag vil vi have udmeldt hvad planen derefter bliver. I må væbne jer med tålmodighed - og tro på os, når vi siger at vi arbejder så hurtigt vi kan på at være klar, når muligheden og udmeldingen er der. 

Hvis det skulle ske at de restriktioner der ender med at blive os pålagt er umulige for os at imødekomme, kan det desværre medvirke at genåbningen udskydes yderligere. 

I kan tro vi havde glædet os til at åbne op og komme i vandet - og vi er bestemt ikke glade for at vi endnu engang må udskyde opstarten. 

Men som situationen er nu, har vi ikke mulighed for at åbne på hverken tryg, sikker eller logistisk vis. Vi arbejder ud fra mange forskellige mulige løsninger, men som restriktionerne er nu, er det os ikke muligt at gennemføre vores svømmeaktiviteter på nogen realistisk måde. Lige nu mangler vi fx konkrete svar på restriktionerne for afstandskrav, omklædningsmuligheder, ekstra bemanding og coronapas. 

Udendørsaktiviteter fortsætter 

Til og med på søndag d. 25. april vil vores udendørsaktiviteter fortsætte som normalt for alle!

Har I spørgsmål, skriv da til os på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Mvh. H2Odense

© H2Odense 2023