H2Odense afholder prøvetræning til vores Teknikhold som er det første hold i vores eliteafdeling. Det vigtigste er, at du selv har lyst til at svømme en masse, og nyder at være i vand. Du skal være født år 2008 (primært drenge) 2009, 2010 (primært piger).

Til prøvetræningen vil du skulle vise, at du tør hoppe fra kanten, turde dykke under vandet, lave kolbøtter og måske endda gøre det hele baglæns. Derudover vil vi kigge på jeres færdigheder indenfor de forskellige stilarter. Det hele kommer til at foregå d. 5 maj i Universitetssvømmehal, Campusvej 55, 5230 Odense, i det midterste bassin kl. 1100-1200.

Hvad er Teknikholdet?

Vores Teknikhold er en del af vores eliteafdelingen og dermed et konkurrencehold. Teknik holdet træner normalt 3x60min om ugen plus 3x30min landtræning inden vandtræningen. Som navnet angiver trænes der med stor fokus på teknikken i de forskellige stilarter i vandet, hvor børnene udfordres på både motorik og koordination, gennem øvelser, leg og konkurrencer. Til landtræningen skal der laves kolbøtter på land, øves tossede gangarter, trille, stabiliserings øvelser for core mv..

Træneren og svømmernes forældre er alle med til at skabe gode sociale rammer omkring holdet, så det at være svømmer i H2Odenses eliteafdeling, er mere end blot at svømme 3 gange i bassinet hver uge. Det skal nemlig være sjovt, og svømmerne skal hygge sig til træning, stævner og til vores andre sociale arrangementer.

Så HUSK det allervigtigste for at være i Eliteafdelingen er, at du har lyst til at svømme, kan lide fart og har lyst til at lære at blive en sej konkurrence svømmer.

I skal tilmelde jer under event på hjemmesiden: (www.h2odense.dk/hold-og-tilmelding/elitesvomning).

Tilmeldingsfrist er den 30 april kl. 1200, hvorefter vi sender yderligere informationer ud til de tilmeldte.

Vi glæder os til at se jer!

Trænerteamet i Eliteafdelingen

© H2Odense 2018