Vi har i indeværende sæson haft 5 uheld med opkast i vandet, med aflysning af svømning som konsekvens.

Det har været i forskellige haller og det har hver gang været en ny person.

Når det sker, overtager livredderne hallen og lukker det berørte bassin, hvorefter de følger Odense Idrætsparks regler om rensning og lukning af bassin. På Uni gælder det hele hallen, da al vandet renses gennem samme system, mens det i de andre haller kun påvirker det ene bassin hvor det er sket. Det er forskelligt hvor lang tid det tager at rense vandet, men som eksempel tager det 3,5 time fra uheldet skete her til aften, før vi igen kan åbne på Uni.

Uanset bassin påvirker det mange mennesker. Derfor opfordrer vi alle, barn som voksen, til at blive hjemme hvis man er syg, undlade at spise 1 time før, og til at gå op af vandet, hvis man får det dårligt. Man kan læse mere i den mail der blev sendt til alle i går, mandag d. 23/10.

Vi gør samtidig opmærksom på, at det ikke er muligt at få kompensation for aflyst svømning, grundet force majeure, ligesom klubben ikke kompenseres af Odense Idrætspark, selvom vi ikke kan benytte det vand vi har betalt for at leje.

Vi håber på jeres forståelse og på at få stoppet problemet, så vi igen alle kan komme til svømning.

Alle henvendelser vedr. dette, bedes sendt direkte til formand Klaus Andresen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

På vegne af svømmeskolen

Trænerkoordinator Pernille Kokholm

© H2Odense 2017